Velkommen til Livsvilje

Mit navn er Jens E. Mortensen

Jeg er psykoterapeut MPF, uddannet på den certificerede psykoterapeutuddannelse Essens-kurser, hvor jeg nu er tilknyttet som underviser.

Min praksis er tilknyttet behandlerfællesskabet Terapihuset i Aarhus, og jeg tager også gerne ud og møder dig, der hvor du er.

Jeg tilbyder mig som din dialogpartner, i et erfarent, professionelt og omsorgsfuldt rum. En dialog der har til hensigt at skabe meningsfuld forandring.

“At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv”
Søren Kierkegaard

Ordet Terapi

Ordet Terapi kommer af det græske ord Therpeuien, som betyder at støtte og hjælpe til balance.


Min opgave som psykoterapeut handler om at møde dig professionelt og fordomsfrit i de vanskeligheder, som du oplever. Min hjælp og støtte består i at skabe et trygt, omsorgsfuldt og udviklende rum, hvor du kan italesætte, det der hindrer dig i at leve dit liv, sådan som du ønsker at leve det.


Emner for samtalen kan være stress, angst, depression, traume, sorg, ensomhed, eksistens, krise, konflikthåndtering, misbrug, eller andet som du finder vigtigt at forandre i dit liv.


Jeg vil, gennem vores samtale, invitere dig til at reflektere over det, der er vigtigt for dig – dine værdier. Bevidsthed om dine værdier giver dig bedre mulighed for at engagere dig og handle henimod det, som du ønsker, og dermed genfinde balance og vitalitet i dit liv.

Det er kun dig, der ved, hvordan du vil leve dit liv!


Kontakt mig gerne for en gratis uforpligtende telefonisk forsamtale.

Læs mere på siden: OM MIG


Et vellykket terapiforløb kan hjælpe dig til at genfinde ressourcer, mod og engagement samt fornyet vitalitet.