Kurser i ACT

  • ACT tilhører “den tredje bølge” af kognitiv terapi – de såkaldte kontekstuelle adfærdsterapier. Det   er en transdiagnostisk terapi, som efterhånden har vundet indpas inden for mange områder, hvor behandling/vejledning indgår. Det være sig i forhold til depression, angst, afhængighed, kronisk smerte samt en lang række af psykiske vanskeligheder.
  • Inden for ACT er relationen til smerte og ubehag helt grundlæggende.
  • Vi møder alle smerte og lidelse i perioder af vores liv, og vi vil alle opleve tilbøjeligheden til at fusionere med vores tanker og følelser. Villigheden til at se på sin egen tendens til fusion og oplevelsesmæssig undgåelse er derfor afgørende i mødet med klienten.
  • Hvis du vil benytte dig af ACT i dit behandler/vejledervirke, er det derfor essentielt, at arbejdet begynder med dig selv.
  • Kurserne er for alle og tilpasses den kontekst, hvor du vil benytte dig af ACT.
  • Kurset indeholder en indføring i teori og filosofi: Relationel Rammeteori og Funktionel Kontekstualisme. Vi gennemgår ACTs fleksibilitetsmodel, Hexaflexen, med ACTs seks kerneprocesser: Kontakt med nuet, Accept, Defusion, Selvet som kontekst, Engageret handling og Værdier. Vi arbejder med ACT-interventioner inden for hver af de seks kerneprocesser.
  • Undervisningen er oplevelsesorienteret – en vekslen mellem teori og praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at inddrage dig selv i det terapeutiske arbejde.
  

Henvend dig gerne for nærmere aftale, hvis du er i en gruppesammenhæng, hvor et  kursus i ACT vil give mening. Jeg tilpasser kurset til den aktuelle kontekst.