Krop og stemme

Det brudte graver sig Dybere i erindringen End det hele. Det brudte har en slags Skrøbelig overflade Som ens erindring Kan holde fast i. På den glatte overflade På en hel Glider erindringen af. Wim Wenders

Undervisningen er oplevelsesorienteret, og en vekslen mellem refleksion og øvelser, delvis inspireret af skuespillerens træning.

Hensigten er:

– At du finder mod og styrke til at udtrykke, hvordan du har det
– At du finder mod og styrke til at udtrykke håb, ønsker og frygt
– At du bliver opmærksom på, hvad du selv og andre udtrykker gennem stemmen og kroppen

Stemmen og kroppen en afgørende markører for vores sindsstemning og vitalitet. Vi kan i vores hverdag være tilbøjelige til at ”glemme” og måske ligefrem  “gemme” vores stemme og krop.

Kursets fokus er at tillade det, der er, frem for at undertrykke og ændre – og derigennem opleve, at jo mere jeg er mig selv, jo mere forandrer jeg mig.

Vi vil være sammen om fysisk bevægelse af stemme og krop – og lade os bevæge af det.
Vi vil være sammen om at få stemmen og kroppen til at gøre noget – og gerne noget, som den ikke plejer.
Vi lægger vægt på at mærke efter, hvad vi oplever, og hvad det gør ved os, når vi ”bevæger” os.

Gennem kroppen komme vi til stede i nuet med hensigten om, at give accept til det der er!

Vi tillader oplevelsen af alle følelser og kropslige fornemmelser.

Henvend dig gerne for nærmere aftale, hvis du er i en gruppesammenhæng, hvor dette kursus kunne give mening. 

Jeg tilpasser kurset til den aktuelle kontekst.