🌿 Terapi for dig der har ADHD
– eller som overvejer en udredning
Føler du dig overvældet, træt af at kæmpe – eller bare misforstået?
Uanset om du har fået en ADHD-diagnose, eller du står midt i en udredning, er du ikke alene.
Jeg har omfattende erfaring og viden om forandrende samtaler med unge og voksne, der har ADHD, og jeg tilbyder dig et trygt og støttende rum til dig, der lever med ADHD – eller har mistanke om, at du gør. Målet er ikke at “forandre dig”, men at hjælpe dig med at forstå dig selv, få mere ro i hverdagen, finde nye mestringsstrategier og leve i overensstemmelse med dine egne værdier og behov.
Udfordringer ved ADHD som ung eller voksen
At leve med ADHD – eller at være i tvivl om, hvorvidt du har det – kan være en blanding af udfordringer og ressourcer. Mange beskriver uro, impulsivitet, tankemylder eller vanskeligheder med at holde fokus. Andre kæmper med lavt selvværd, dårlig samvittighed eller følelsen af hele tiden at skulle “tage sig sammen”.
ADHD som styrke og ressource
ADHD kan også rumme styrker som: kreativitet, energi, spontanitet og evnen til at se løsninger, andre ikke lægger mærke til. I mit arbejde med ADHD-terapi handler det derfor ikke om at ændre, hvem du er, men om at skabe større frihed til at leve et liv, der føles meningsfuldt for dig.
ACT – en effektiv terapiform ved ADHD
Hvad er ACT – Acceptance and Commitment Therapy?
ACT-terapi er en anerkendt behandlingsform, der kan hjælpe personer med ADHD med at håndtere tanker, følelser og adfærd. I stedet for at fokusere på symptomer lærer du at acceptere det, du ikke kan ændre, og handle i retning af det, der er vigtigt for dig.
Mange med ADHD kæmper med:
- Tankemylder og koncentrationsbesvær.
- Indre uro, rastløshed og søvnbesvær.
- Lavt selvværd eller følelsen af at være “forkert”.
- Svært ved struktur og planlægning.
- Udfordringer i relationer og arbejdsliv.
- Stress, angst og depression.
I terapien arbejder vi med netop dét, der fylder mest for dig
– og i dit tempo
I stedet for at forsøge at fjerne symptomer arbejder vi sammen om, at du:
- Finder mere selvaccept og lærer at møde dig selv med venlighed frem for kritik.
- Får redskaber til at håndtere uro og overvældelse af tanker/tankemylder og følelser.
- Skaber klarhed over dine værdier og det liv, du ønsker at leve.
- Træner handlekraft og strategier, så du kan tage små skridt i retning af det, der er vigtigt for dig – også på svære dage.
- Træner selvregulering, grænsesætning.
- Kan håndterer stress, angst og depression.
Værdier og handling frem for symptombehandling
ACT hjælper dig med at finde ind til dine værdier, så du kan bruge dem som et sikkert kompas i hverdagen. Fokus er på handling frem for symptombehandling, så du kan tage små skridt mod et liv, der opleves vitalt og meningsfuldt – også når ADHD udfordringer fylder.

Hvordan ACT-terapi kan være hjælpsom for dig der har ADHD
Selvaccept og håndtering af selvkritik
Mange med ADHD oplever, at de udøver uhensigtsmæssig selvkritik – er hårde ved sig selv . I terapien lærer du at møde dig selv med venlighed og accept frem for frustration og kritik
Vi arbejder med konkrete redskaber til mestring af ADHD, som hjælper dig med at håndtere indre uro og overvældelse i hverdagen.
Handlekraft og små skridt mod et meningsfuldt liv
ACT-terapi hjælper dig med at styrke din handlekraft, så du kan tage små skridt mod det, der virkelig betyder noget for dig – også på svære dage.
Hvordan et terapiforløb kan se ud?
Samtalerne tilpasses dine behov, og vi kan arbejde med:
- At forstå din ADHD-profil og dine styrker.
- At finde strategier der virker i DIN hverdag.
- Selvregulering, grænsesætning og stresshåndtering.
- Accept, selvmedfølelse og mestring.
- Kortlægning og tryghed
Vi taler om din situation, dine udfordringer og hvad du ønsker at opnå med terapien. Du får mulighed for at dele din historie i dit tempo.
- At møde tanker og følelser
Du introduceres til ACT-redskaber, der hjælper dig med at håndtere selvkritik og uro – og skabe mere ro og nærvær i hverdagen.
- Værdier og retning
Vi undersøger, hvad der virkelig betyder noget for dig, og hvordan du kan begynde at handle i retning af det, der giver mening for dig – på trods af ADHD-udfordringer.
- Træning og forankring
Vi styrker din nye bevidsthed og afprøver konkrete strategier, som du kan bruge i hverdagen. Du lærer, hvordan du kan støtte dig selv fremadrettet.
Forløbet tilpasses altid dine behov og vi kan mødes hos mig eller hjemme hos dig, eller vi kan gå en Walk and Talk et aftalt sted, og vi kan tilpasse længden af sessionerne efter hvor meget du kan rumme!…og de i det hele taget kan tilpasses så det er bedst for dig.

Du behøver ikke stå alene med din ADHD
Terapi med eller uden diagnose
Uanset om du allerede har fået en ADHD-diagnose, er i gang med en udredning, eller blot genkender dig selv i nogle af udfordringerne, kan psykoterapi for dig der har ADHD være en hjælp.
Psykoterapi som supplement til medicin
Terapien handler ikke om at forandre dig – men om at støtte dig i at finde ro, styrke og retning i dit liv, med eller uden medicinsk behandling.
Ofte stillede spørgsmål om ADHD og terapi
Hvad er terapi for ADHD?
Terapi for ADHD handler om at hjælpe voksne med at håndtere udfordringer som tankemylder, uro og lavt selvværd – ikke om at fjerne ADHD.
Kan terapi hjælpe, selvom jeg ikke har en diagnose?
Ja. Mange voksne søger hjælp, fordi de genkender symptomer som uro, stress, koncentrationsbesvær eller lavt selvværd.
Hvad er forskellen på medicinsk behandling og terapi?
Medicin kan skabe ro og fokus, mens psykoterapi med ACT giver mulighed for, at du kan tale om hvad der er vigtigt for dig, få afklaring omkring mål og værdier og finde strategier til at håndtere tanker, følelser og relationer.
Hvor mange samtaler har jeg brug for?
Det afhænger af dine behov. Nogle oplever forskel efter 3-4 samtaler, mens andre har glæde af længere forløb.
Kan jeg få hjælp til struktur og hverdagsstrategier?
Ja. En del af terapien handler om realistiske skridt, der skaber overblik og ro i hverdagen.
Et vellykket terapiforløb kan hjælpe til at genfinde ressourcer, mod og engagement samt fornyet vitalitet
Læs mere OM MIG.
Jeg har omfattende erfaring med ACT terapi og udviklingsstøttende samtaler med unge. Læs mere her: ACT og Unge
Se priser her
Du har mulighed for gratis rådgivning og hjælp her: Psykiatrifonden og ADHD-foreningen